Digitale eksperter

Den seneste udvikling inden for flere disruptive teknologier såsom kunstig intelligens, tingenes internet og big data ændrer drastisk arbejdsmetoderne og medfører et paradigmeskift på arbejdspladsen. Der er i øjeblikket mangel på højt kvalificerede IKT-fagfolk (digitale eksperter) i EU og resten af verden. Det anslås, at antallet af fagfolk inden for information og kommunikation (IKT) (digitale eksperter) i EU i 2030 forventes at stige til 20 mio. Fremkomsten, integrationen og indførelsen af nye digitale teknologier kræver opkvalificering og omskoling af IKT-eksperter. Med henblik på at støtte digitale eksperters faglige udvikling foreslås der i den nuværende artikel en firetrinsproces: identifikation af manglen på eller manglen på kvalificeret arbejdskraft, udvikling af de nødvendige færdigheder gennem formel og ikkeformel uddannelse, overførsel af færdigheder til arbejdsmarkedet og overvågning og evaluering af effektiviteten af denne omstilling. Der lægges vægt på et økosystem for udvikling af færdigheder, der kan inddrage en række aktører med henblik på at tilvejebringe flere omskolings- og opkvalificeringsforløb. EU er engageret i målet om omskoling og opkvalificering af digitale eksperter og støtter forskellige vigtige initiativer med henblik på deres løbende faglige udvikling. Politikprogrammet for det digitale årti med konkrete mål og målsætninger for 2030 som defineret i det digitale kompas: programmet Europas kurs i det digitale årti "former den digitale omstilling af Europas samfund og økonomi og skaber fordele for alle".

Forfatterens biografi

Stavros α. Nikou er lektor i digital uddannelse ved Strathclyde Institute of Education, University of Strathclyde, Skotland, Det Forenede Kongerige. Han er indehaver af en ph.d. i informationssystemer, MSc inden for computervidenskab og BSc inden for fysik. Han leder postgraduate certificate in Technology Enhanced Teaching and Learning (digital uddannelse) ved universitetet i Strathclyde. Hans vigtigste forskningsområder er læringsteknologier, intelligente læringsmiljøer og digitale kompetencer.  Hans arbejde offentliggøres i internationale tidsskrifter og ordnede konferenceforhandlinger. Han er seniorstipendiat ved akademiet for videregående uddannelser (SFHEA) og ledende medlem af IEEE (SMIEEE).

Den digitale omstilling skaber efterspørgsel efter nye digitale færdigheder 

Den digitale omstilling, som ledes af den seneste teknologiske udvikling, skaber et paradigmeskift på arbejdspladsen. Den "digitale omstilling på arbejdspladsen" er defineret som

"Et fænomen med nye teknologier, der medfører betydelige ændringer i en række arbejdsrelaterede aspekter: ændringer i den måde, hvorpå medarbejderne udfører opgaver og processer, samt ændringer i deres sociale relationer inden for organisationerne og efterfølgende i deres samlede arbejdserfaring " (Meske Junglas, 2020, s. 1120).

Fremkomsten af flere disruptive teknologier såsom kunstig intelligens (AI), tingenes internet (IoT) og big data ændrer allerede hurtigt organisationsstrukturer og arbejdsformer (Verhoef et al, 2021) og skaber efterspørgsel efter nye færdigheder i alle sektorer verden over. Det Verdensøkonomiske Forum forventede i sin rapport om fremtidens job 2023 (Zahidi, 2023), at 44 % af arbejdstagernes kernefærdigheder forventes at ændre sig i løbet af de næste fem år — og at halvdelen af arbejdstagerne på verdensplan vil have behov for omskoling senest i 2025 på grund af indførelsen af nye teknologier. Europa står også over for en mangel på digitale eksperter, der kan udforme og udvikle avancerede digitale teknologier til samfundet.

Den teknologiske udvikling og indførelsen af transformerende praksis i forskellige sektorer, hvor IKT finder anvendelse (f.eks. liberale tjenesteydelser og fremstillingsvirksomhed), påvirker i væsentlig grad den fremtidige efterspørgsel efter kvalifikationer for IKT-fagfolk. OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) definerer IKT-specialister "personer, der er i stand til at udvikle, drive og vedligeholde IKT-systemer, og for hvem ikt udgør hovedparten af deres job" (OECD, 2014: Informationsteknologiperspektiver). Ifølge ESCO udfører IKT-fagfolk forskning i den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer og erhverv, planlægge, udforme, skrive, afprøve, rådgive og forbedre informationsteknologisystemer, hardware, software og relaterede koncepter til specifikke applikationer udvikle tilhørende dokumentation, herunder principper, politikker og procedurer og udforme, udvikle, kontrollere, vedligeholde og støtte databaser og andre informationssystemer for at sikre optimal ydeevne og dataintegritet og -sikkerhed. Den hurtige udvikling og integration af nye teknologier har en betydelig indvirkning på IKT-faglige roller, hvilket gør nogle færdigheder forældede og øger betydningen af andre.
I
øjeblikket melder over 70 % af virksomhederne om mangel på personale med tilstrækkelige digitale færdigheder. I 2021 oplevede over 60 % af de EU-virksomheder, der hyrede eller forsøgte at ansætte IKT-specialister, vanskeligheder med at besætte disse stillinger. Ifølge Eurostat arbejdede ca. 9 mio. personer i 2022 som fagfolk inden for information og kommunikation (IKT) (digitale eksperter) i Den Europæiske Union (EU), heraf 81,1 % mænd og 18,9 % kvinder. I løbet af det seneste årti har andelen af IKT-specialister i forhold til EU's samlede arbejdsstyrke været stigende i EU. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, var andelen i 2022 højest i Sverige (8,6 %), efterfulgt af Luxembourg (7,7 %) og Finland (7,6 %), og de laveste andele blev observeret i Grækenland (2,5 %), Rumænien (2,8 %) og Polen (3,6 %). Det anslås, at antallet af fagfolk inden for information og kommunikation (IKT) (digitale eksperter) i 2030 forventes at stige til 20 mio. I en nylig Monte Carlo-simulering lever Europa imidlertid ikke op til målet for det digitale årti for IKT-specialister med næsten 7 mio. IKT-eksperter (ca. 13 mio. i stedet for de forventede 20 mio.) (EIT Digital 2021).

Figur 1 — På vej mod 20 mio. IKT-fagfolk i EU inden 2030

Ifølge Europa-Kommissionen er teknologier, der vil stå over for flere udfordringer, kunstig intelligens, big data, cloud computing, cybersikkerhed, industriel bioteknologi, robotteknologi og mikroelektronik. I en rapport fra European Software Skills Alliance (ESSA) anføres det, at de mest nødvendige hårde færdigheder for softwarefagfolk er programmeringsfærdigheder (Java, Javascript og HTML efterfulgt af Python, C + + og C #) med algoritmefærdigheder og designfærdigheder, der rangerer lidt længere nede nedenfor. Den eksisterende kvalifikationskløft kræver omskoling og opkvalificering af IKT-fagfolk, og afhjælpning heraf er en prioritet både på regionalt, nationalt og europæisk plan. 

Det mest avancerede landskab for digitale færdigheder 

En vurdering af misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og manglen på kvalificeret arbejdskraft er det første skridt i retning af at fastlægge en effektiv omskolings- og opkvalificeringsstrategi (OECD, 2016) for at forbedre niveauet af digitale færdigheder for IKT-fagfolk i Europa. Den europæiske e-kompetenceramme (e-CF) indeholder en reference på 40 kompetencer og kvalifikationsniveauer, som kræves af IKT-fagfolk i hele Europa. Det europæiske IKT-profilfamilietræ, der er offentliggjort af CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation), og som er struktureret i syv familier (procesforbedring, erhverv, teknisk, design, udvikling, servicedrift og support), skaber en ramme på 30 europæiske IKT-profiler, som er blevet kortlagt til SFIA-færdighederne. Der er imidlertid en række drivkræfter for indførelse af teknologi, som vil påvirke arten af disse færdigheder.  I den seneste rapport om fremtidens job (Zahidi, 2023), som blev offentliggjort af Det Verdensøkonomiske Forum, blev det fremhævet, at kunstig intelligens, big data og cloud computing vil have størst sandsynlighed for indførelse og derfor har potentiale til at fungere som de vigtigste drivkræfter for forandring i de kommende år. Specialister inden for kunstig intelligens og maskinlæring, erhvervsefterretningsanalytikere, dataanalytikere og videnskabsfolk, netværks- og tingsingeniører og informationssikkerhedsanalytikere vil være de hurtigst voksende job og roller inden for IKT, som forventes at nå op på højsædet for produktivitet i 10-15 år.

Hvordan ændrer fremkomsten, integrationen og indførelsen af nye digitale teknologier et færdighedslandskab for IKT-eksperter? Et nærmere blik. 

Kunstig intelligens og

kunstig intelligens til maskinlæring(AI) synes at være den mest lovende teknologi: det kan automatisere komplekse processer og forbedre nøjagtigheden og hastigheden af dataanalysekapaciteten i en række applikationer (Chen et al., 2021). På tværs af sektorer anvendes kunstig intelligens stadig mere til at strømline og fremskynde forsyningskæder og forretningsprocesser, reducere omkostningerne og forbedre forretningsaktiviteterne. Som en applikation (eller delmængde) af kunstig intelligens giver maskinlæring (ML) systemer mulighed for at lære af data uden eksplicit programmering. Desuden giver den seneste udvikling inden for store sprogmodeller (f.eks. offentliggørelsen af Chat GPT i slutningen af 2022) store muligheder og udfordringer. Det europæiske marked for kunstig intelligens og hvidvask af penge forventes at vokse med næsten 40 % om året mellem 2021 og 2028, og der er derfor en stigende efterspørgsel efter kvalificerede IKT-fagfolk inden for kunstig intelligens, som i øjeblikket ikke kan opfyldes. Ifølge analyserapporten om AI-færdigheder (ARISA, 2023) er dataforskere og ingeniører, maskinindlæringsingeniører (herunder ingeniører inden for natursprogbehandling og computersyn) de AI-roller, der efterspørges mest. Hurtig ingeniør er en anden position, der kræver betydelig opmærksomhed. EU har gennem retsakten om kunstig intelligens prioriteret etisk og lovlig anvendelse af kunstig intelligens. 

Virtual Reality

virtuel Reality og Metaverse er to fremspirende teknologier, der vil have en betydelig indvirkning på både muligheder og udfordringer. Virtual reality (VR) er et tredimensionalt digitalt miljø, der simulerer og forbedrer virkeligheden, og som tilbyder interaktive og immersive visuelle, auditive, taktile eller endda olfaktoriske oplevelser (Di Natale et al., 2020), mens metaverset kan betragtes som en avanceret version af den konventionelle virtuelle virkelighed (VR) eller augmented reality (AR) (Hwang et al., 2023). Da internettet hele tiden udvikler sig, vil den næste generation, Web 4.0, gøre det muligt at integrere digitale og reelle objekter og miljøer, øge interaktionen mellem mennesker og maskiner og udviske grænserne mellem virtuel og reel. Dette kræver særlige færdigheder til at arbejde med udvidet og virtuel virkelighed (AR/VR). Det anslås, at der inden 2025 vil være behov for 860 job til en længere periode i EU. Europa-Kommissionen har for nylig vedtaget en ny strategi for Web 4.0 og virtuelle verdener for at styre den næste teknologiske omstilling. En central strategisk søjle i EU's strategi for virtuelle verdener vedrører opbygning af VR/AR-færdigheder. Det er vigtigt atdefinere kompetencerammer for AR/VR og etablere relaterede uddannelsesprogrammer (Nikou et al., 2023).

Datavidenskab/teknologier til forvaltning af big

data er centrale komponenter i alle informationssystemer. Indførelsen af big data kræver nye datastyringsteknikker og dermed færdigheder inden for datamodellering, dataintegration, transaktionsdatastyring, søgesprog og optimerings- og analyseteknikker (Darmont, 2022). Dette fører til en øget efterspørgsel efter dataforskere med stærke datamining-, analyse- og modelleringsfærdigheder og virksomhedsanalytikere for at hjælpe virksomheder med at skabe mening ud fra big data (Morrison, 2016). Den stigende betydning af data afspejles i Kommissionens europæiske strategi for data, der har til formål at styrke EU's konkurrenceevne og datasuverænitet på globalt plan. 

Cloud computing og tingenes internet (IoT)

Cloud computing skaber en øget efterspørgsel efter opbygning og optimering af dataskyer, integration af tjenester og strategiske forvaltningsfærdigheder (Darrow, 2015). Desuden vil udviklingen af 5G- og 6G-cellenet øge datatransmissionens effektivitet og føre til, at tingenes internet (IoT) bliver endnu mere udbredt.  Tingenes internet forbinder fysiske genstande med indlejrede sensorer og andre teknologier. Edge computing, en proces, der decentraliserer databehandling (dvs. at oplysninger behandles tæt på det sted, hvor de genereres, hvilket reducerer den tid, der er nødvendig for at overføre data og øge forbindelseshastigheden), anvendes også til at hjælpe IoT med at behandle meget mere information. Dette kan føre til det industrielle tingenes internet (IIoT), der har til formål at forbinde milliarder af heterogent udstyr med industrielle applikationer, der gør det muligt at indsamle, udveksle og analysere data (Sigov et al., 2022), hvilket fører til næste generation af Industri 4.0- eller Industri 5.0-revolutionen. Dervil være stor efterspørgsel efter netværks- og IoT-specialister i de kommende år, og dette afspejles i EU's politikudformning med målet i EU's konnektivitetspakke om at styrke Europas computer-, cloud- og edge-kapacitet — både inden for teknologi og færdigheder. 

Cybersikkerhed

Øget trådløs sammenkobling kan imidlertid ofte være sårbar over for potentielle risici og trusler såsom uautoriseret adgang eller ondsindede angreb på tjenesternes kvalitet og tilgængelighed (f.eks. e-handel, e-bankvirksomhed eller e-sundhedssystemer). Cybersikkerhedskompetencer i forbindelse med både software og hardware anses for at være afgørende for at beskytte privatlivets fred og fortroligheden af oplysninger. Desuden kan brugen af kunstig intelligens udvide cybertrusselspraksis (BECUE et al., 2021). Dette skaber en efterspørgsel efter cybersikkerhedsfærdigheder i forbindelse med kunstig intelligens og maskinlæring. Det Europæiske Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) udgør et solidt referencepunkt for at opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Europa gennem forordningen om cybersikkerhed, en ramme for cybersikkerhedscertificering af produkter, tjenester og processer. Det er imidlertid af afgørende betydning at afhjælpe manglen på cybersikkerhedskompetencer for at sikre informationssikkerhed og beskyttelse af enkeltpersoners privatliv. Strategiske EU-initiativer såsom akademiet for cyberfærdigheder (et europæisk politisk initiativ, der blev lanceret i 2023, og som har til formål at samle eksisterende initiativer om cyberfærdigheder og forbedre deres koordinering med henblik på at lukke manglen på cybersikkerhedstalenter og styrke EU's konkurrenceevne, vækst og modstandsdygtighed) er et skridt i den rigtige retning. 

Kvantedatabehandling

Endelig er en anden potentielt disruptiv teknologi i skæringspunktet mellem computere og fysik Quantum Computing. Kvanteteknologier gør det muligt at øge databehandlingskapaciteten og internetinfrastrukturen, der ikke kan hackes, og dermed overvindes de eksisterende computeres begrænsninger. Kvanteteknologi anses måske endnu ikke for at være moden nok til kommercialisering, men det er helt sikkert den næste store ting på horisonten — med potentiale til at løse problemer meget hurtigere end til dags computere. Kvanteteknologier står højt på EU's dagsorden med initiativer som fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC JU) og flagskibsinitiativet for kvanteteknologier, der har til formål at støtte kvanteforskere i at udvikle et globalt supercomputerøkosystem i Europa.

Ovennævnte fremspirende teknologier og den eksisterende kvalifikationskløft kræver en betydelig opgradering af færdigheder for en fremtidsklar IKT-arbejdsstyrke. Omdefineringen af IKT-fagfolks (digitale eksperters) ansvarsområder og aktiviteter kræver initiativer til at tackle kvalifikationskløften og fremme deres opkvalificering og omskoling. Opkvalificering vil give dem nye færdigheder, der er nødvendige for deres faglige roller, mens omskoling vil sætte dem i stand til at påtage sig nye roller. 

Omskoling og opkvalificering er blevet strategisk nødvendig

Europa-Kommissionen har erklæret 2023 for at være året for færdigheder, der har til formål at styrke livslang læring og fremme "en tankegang om omskoling og opkvalificering, der hjælper folk med at opnå de rette færdigheder til kvalitetsjob". Vi er også nødt til at se på det europæiske år for færdigheder i forbindelse med det digitale kompas: programmet Europas kurs i det digitale årti, som ønsker, at "mindst 80 % af alle voksne med grundlæggende digitale færdigheder og 20 mio. beskæftigede IKT-specialister i EU inden 2030". Programmet indfører 4 konkrete mål for at fremme den digitale omstilling: digitalt kvalificeret befolkning og højt kvalificerede digitale fagfolk, digital omstilling af virksomheder, sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer og digitalisering af offentlige tjenester. Forskellige EU-indikatorer, såsom dimensionen menneskelig kapital i Europa-Kommissionens DESI (indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund) eller Cedefops europæiske færdighedsindeks (ESI), holder øje med medlemsstaternes digitale resultater på forskellige områder, herunder færdigheder. 

For at fremme udviklingen af færdigheder omfatter Kommissionens foranstaltninger på dette område "inklusive investeringer i uddannelse og opkvalificering, sikring af, at færdigheder er relevante for arbejdsmarkedets behov, matche folks ambitioner og færdigheder med muligheder på arbejdsmarkedet og styrke læringsmuligheder og mobilitet og lette anerkendelsen af kvalifikationer". For at gøre dette muligt er det nødvendigt, at de europæiske uddannelsessystemer bliver klar til den digitale tidsalder, en vision, der står i spidsen for EU's handlingsplan for digital uddannelse (2021-2027). 

Støtte til digitale eksperters faglige udvikling i EU

EU støtter allerede forskellige vigtige initiativer til uddannelse af IKT-eksperter og digitale eksperter. Programmet for et digitalt Europa (DIGITAL) er et nyt EU-finansieringsprogram, der fokuserer på at få digital teknologi ud til virksomheder, borgere og offentlige forvaltninger. Det støtter projekter på centrale kapacitetsområder såsom supercomputing, kunstig intelligens, cybersikkerhed, avancerede digitale færdigheder, der sikrer en bred og inklusiv anvendelse af digitale teknologier i hele økonomien og samfundet. Førende inden for rammerne af programmet for et digitalt Europa har til formål at støtte uddannelsessamfund ved at udarbejde køreplaner og retningslinjer for de skiftende behov for avancerede digitale færdigheder (ADS). Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT Digital) driver et paneuropæisk økosystem med flere interessenter, der har til formål at støtte borgere, nystartede virksomheder og SMV'er med uddannelseskurser og virksomhedsetablerings- og accelerationstjenester, fremme innovation og fremme iværksætteri med henblik på et stærkt digitalt Europa (f.eks. Open Innovation Factory 2023). Platformen for digitale færdigheder og job giver åben adgang til en række oplysninger og ressourcer af høj kvalitet for alle, der er interesserede i at fremme deres digitale færdigheder, viden og karriere. Et eksempel herpå er de fire masterprogrammer på højt niveau, der støttes af CEF, og som fokuserer på menneskecentreret kunstig intelligens, AI-etik, kunstig intelligens til den offentlige sektor og kunstig intelligens inden for sundhedspleje, hvor eleverne kan tilmelde sig kurser, der undervises af de bedste fagfolk på området i forskellige EU-lande.

Personligt engagement i livslang læring er en forudsætning for faglig udvikling, og digitale eksperters faglige udvikling hænger sammen med denne tankegang om livslang læring. Viden og færdigheder bør betragtes som former for kapital, et produkt af "bevidst investering", og investering i menneskelig kapital øger produktiviteten og fordelene for arbejdstagerne (Becker, 1993). I vores tid med den 4. industrielle revolution, som sætter opkvalificering og omskoling af IKT i forreste række i enhver samtale, er det af afgørende betydning, at offentlige og private interessenter, EU's medlemsstater, erhvervslivet og uddannelsesudbydere alle arbejder sammen om at udvikle fremtidssikrede politikker, initiativer og uddannelsesprogrammer og skabe et uddannelsesøkosystem for at øge IKT-arbejdsstyrkens digitale færdigheder. 

Omskoling og opkvalificering af digitale IKT-eksperter kan ses som en firetrinstilgang (figur 2 nedenfor). 

Den første fase handler om at identificere manglen på kvalificeret arbejdskraft eller manglen på kvalificeret arbejdskraft. Undersøgelser eller andre traditionelle metoder kan opfange kvalifikationsbehov på ikt-arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkeds- og færdighedsefterretninger (LMSI), der anvender big data og AI-metoder, kan imidlertid give bedre indsigt i de nye tendenser og kvalifikationsbehov sammenlignet med konventionelle metoder såsom færdighedsundersøgelser og -prognoser (Cedefop, 2021). Når behovet for færdigheder er identificeret, er det næste skridt at udvikle de nødvendige færdigheder gennem formel og ikkeformel uddannelse. Økosystemet for kompetenceudvikling kan involvere en række aktører, der tilbyder flere omskolings- og opkvalificeringsforløb. 

Videregående uddannelsesinstitutioner spiller

og kan fortsat spille en afgørende rolle i forbindelse med opkvalificering og omskoling af digitale eksperter. Gennem partnerskaber og samarbejde med industriledere og teknologivirksomheder kan de få indsigt i de færdigheder, der kræves i den digitale sektor. De kan derfor proaktivt eller ansvarligt udvikle kurser og grader, der er tilpasset industrielle tendenser og nye teknologier, der giver færdiguddannede de rette færdigheder, som markedet har brug for, såsom kunstig intelligens, dataanalyse, cybersikkerhed osv. De kan også tilbyde løbende faglig udvikling på kort eller lang sigt, fuld- eller deltidsprogrammer, der er skræddersyet til specifikke behov i industrien og kvalifikationskløfter. Desuden kan studerende gennem praktikophold få værdifuld erfaring ved at arbejde kortvarigt i IKT-branchen, inden de afslutter deres uddannelse. Sidst, men ikke mindst, kan universiteterne tilskynde til forskning og innovation inden for fremspirende teknologier.

Tekniske og erhvervsfaglige uddannelsesenheder På

sekundærtrinnet kan eleverne tilegne sig de nøjagtige færdigheder, der er nødvendige for en bestemt faglig IKT-rolle. Efter- og videreuddannelse (CVET) er afgørende for at hjælpe IKT-arbejdstagere med at videreudvikle, ajourføre og opgradere deres IKT-færdigheder. Desuden kan lærlingeuddannelser, som er en politisk prioritet inden for erhvervsuddannelse på europæisk plan (Cedefop, 2023), hjælpe de studerende med at få den reelle arbejdserfaring, som arbejdsgiverne søger efter, og voksne med at forbedre deres færdigheder. Mikroeksamensbeviser (f.eks. digitale badges) er en ny måde, hvorpå enkeltpersoner kan "stackere" læring på en fleksibel måde ved at indsamle kompetenceorienterede certifikater og opbygge sådanne porteføljer. Det er værd at nævne, at uddannelseskvalifikationer på alle niveauer og systemer er "læsbare og forståelige på tværs af forskellige lande og systemer" gennem den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF).

Uddannelse på jobbet

dokumenterer, at omskoling og opkvalificering bør være en del af en organisations strategiske mål (Li, 2022).  Ifølge den seneste rapport "Towards a Revolution" fra Det Verdensøkonomiske Forum (2019) giver det økonomisk mening at tage hensyn til omskoling af en virksomheds nuværende arbejdsstyrke i stedet for at ansætte nye medarbejdere. For at udstyre deres arbejdstagere med fremtidssikrede færdigheder kan virksomhederne tilbyde jobtræning, dvs. seminarer og workshopper, eller mentorordninger, hvor vejledning, indsigt og praktiske erfaringer kan leveres af en mentor eller ved at deltage i samarbejdsprojekter inden for organisationen og udsætte medarbejderne for nye teknologier. Virksomhederne kan også sponsorere ekstern uddannelse, f.eks. støtte IKT-medarbejdere i at følge avancerede uddannelser eller følge andre uddannelsesmuligheder såsom onlinekurser uden studiegebyrer. I 2021 gav 11,2 % af EU's virksomheder deres IKT-specialister faglig uddannelse.

Faglige sammenslutninger og organisationer 

Mange velrenommerede faglige foreninger og organisationer tilbyder internationalt anerkendte certifikater inden for forskellige specialiserede emner. Association for Computer Machinery (ACM) og Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) er 2 sådanne organisationer, der tilbyder IT-industricertificeringer og værktøjer og ressourcer til livslang læring til deres medlemmer. Desuden tilbydes IKT-produktspecifik uddannelse ofte af individuelle software- eller hardwareleverandører såsom Oracle University, Cisco Networking Academy, Google Professional Certifications, Nvidia Deep Learning Institute og Microsoft. Europa-Kommissionens platform for digitale færdigheder og job er et vigtigt EU-initiativ til støtte for udvikling af færdigheder, der tilbyder et bredt spektrum af oplysninger og ressourcer om digitale færdigheder. Digitale eksperter kan drage fordel af de tilgængelige brancheanerkendte certificeringer eller omcertificeringer med henblik på deres faglige opkvalificering eller omskoling og skabe deres egen færdighedsrejse.  

Selvstudier

Digitale eksperter bør tage udgangspunkt i en tankegang om løbende læring og selvforbedring. De kan blive opdateret med de seneste teknologiske fremskridt på deres område på forskellige måder: netværkssamarbejde med kolleger, deltage i onlinefællesskaber, samarbejde med sociale medieplatforme, deltage i workshopper, webinarer og andre faglige udviklingsprogrammer (f.eks. EIT's digitale faglige kurser). MOOC'er, der er gratis og offentligt tilgængelige (f.eks. EIT Community MOOC, MIT Open Courseware, Khan Academy, Coursera osv.), giver også store ressourcer til opkvalificering og omskoling. Ud over tekniske færdigheder er udvikling af bløde færdigheder såsom effektiv kommunikation, teamwork, analytisk og kreativ tænkning også meget vigtig. Selvstudier synes at blive en udbredt mulighed i fremtiden, hvis crowd working, freelancing og eventualarbejde vil fortsætte med at vokse, da crowd-arbejdstagere er ansvarlige for deres egen læring og kompetenceudvikling (Margaryan, 2019).

Når de nødvendige færdigheder er udviklet, går tredje fase ud på at overføre færdigheder til arbejdsmarkedet. Overgangen fra uddannelse i færdigheder til aktivering af færdigheder forventes at forbedre virksomhedernes produktivitet, styrke konkurrenceevnen, støtte innovation og selvfølgelig videreudvikle de digitale eksperters faglige profiler og arbejdsfordele. 

Den sidste fase i processen er at overvåge og evaluere effektiviteten af overgangen fra færdighedsuddannelsesfasen til aktiveringsfasen for færdigheder. Er det forventede behov for færdigheder opfyldt? Opfyldte omstillingen forventningerne på arbejdsmarkedet? Løbende overvågning vil give den nødvendige feedback til den næste iteration af omskolings- og opkvalificeringsprogrammet.

Epilog

Nye disruptive teknologier og det hidtil usete tempo i den digitale revolution åbner nye muligheder for mennesker og EU's økonomi. For at få mest muligt ud af de muligheder, som denne digitale fremtid medfører, har Europa brug for kompetente og kvalificerede digitale eksperter i alle sine medlemsstater, regioner og byer. Det er bydende nødvendigt at udvikle digitale færdigheder. En bred vifte af EU-dækkende og nationale initiativer for at få flere mennesker til IKT-uddannelse er i gang, og betydelig finansiering under programmer som DIGITAL har til formål at fremme avancerede og specialiserede IKT-færdigheder. EU's digitale mål frem mod 2030 omfatter styring af den digitale omstilling gennem færdigheder, forvaltning, infrastruktur og erhvervsliv. Europa søger at styrke virksomheder og enkeltpersoner i en "menneskecentreret, bæredygtig og mere fremgangsrig digital fremtid". Fremskridt er lovende: andelen af IKT-specialister i EU har været stigende i løbet af det seneste årti — data fra Eurostat viser, at antallet af digitale eksperter i EU steg med 57,8 %, hvilket er mere end 6 gange vækstraten for beskæftigelsen. En tilgang på tværs af ministerier og myndigheder med partnerskaber mellem IKT-industrien og IKT-tjenester og uddannelsesinteressenter for at fremme tilgængelig, inklusiv og effektiv opkvalificering og omskoling af digitale eksperter af høj kvalitet er af afgørende betydning. Samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet bør optimeres: industrividen integreret i undervisningsplaner og akademisk knowhow, der indgår i industriledede projekter. Kurser og uddannelsestilbud inden for IKT bør i højere grad tilpasses industriens efterspørgsel; en proces, der vil føre til yderligere innovation og kapacitetsopbygning på tværs af fagområder. Øget videndeling og et forbedret uddannelseskatalog inden for IKT i hele EU er også afgørende for at fremme digitale talenter i Europa og sikre, at den digitale omstilling integrerer vores europæiske kerneværdier. 


Billeder: Langstrup